Tilbage

Operations Specialist

Brænder du for at sætte kundens behov i centrum og bidrage til, at skabe værdi for kundens forretning? Er du god til at fungere i grænselandet mellem konsulent og tekniker? Så kan det være lige dig vi leder efter!

Hos ProActive vil du arbejde sammen med landets bedste konsulenter og IT specialister. Sammen udfordrer vi kunderne og hinanden og skaber derved innovative IT løsninger hos nogle af Danmarks største og mest spændende virksomheder. Vores fokus er på Microsoft teknologier, særligt SharePoint, Dynamics CRM, Azure og Office 365.

Om dit kommende job

Du vil komme til at indgå i vores Service & Operations team, hvor der vil være mange parallelle aktiviteter kørende samtidigt, og hvor du sammen med den øvrige del af teamet skal sikre en succesfuld håndtering, pleje og vedligeholdelse af vores kunders løsninger og infrastruktur. I hele processen vil din vedholdenhed, teknisk kreativitet og dine samarbejdsevner være essentielle for din og dermed vores succes.

Din primære arbejdsopgave vil være at fungere som driftsansvarlig på udvalgte kunder i Service & Operations, hvor du i tæt samarbejde med vores infrastrukturkonsulenter vil stå for den videre udvikling af kunden og dennes miljøer og løsninger. Kompleks opgaveløsning i forhold til driften er en naturlig del af jobbet, hvorigennem du vil blive udfordret og med mulighed for, selv at videreudvikle din rolle.

Om dine kvalifikationer

Vi ser gerne at du har en relevant teknisk uddannelse såsom datamatiker, ingeniør el. lign, men der kan være mange indgange til stillingen. Derudover ser vi gerne, at du har følgende kvalifikationer:

Faglige kvalifikationer

  • Du er ITIL Foundation v3 certificeret (eller højere) og har erfaring med at arbejde med ITIL i praksis
  • Du har erfaring med drift fra en lignende stilling i en IT virksomhed, alternativt fra en større offentlig eller privat virksomhed
  • Du har gerne erfaring fra en support og/eller service funktion, hvor du er vant til, at kommunikere med kunder på daglig basis og evner at formidle tekniske løsninger til ikke-tekniske brugere
  • Du har kendskab til og erfaring med ITSM værktøjer såsom iRemedy, JIRA, topdesk el.lign.

Tekniske kompetencer

Du har ikke nødvendigvis erfaring med alle nedenstående teknologier, men du har erfaring med de fleste og gode forudsætninger for at lære resten:

  • Generel infrastruktur
    • Windows Server 2008R2 / 2012 / 2012R2 / 2016
  • Domain Controller
  • Active Directory
    • GPO
    • DHCP
    • DNS
    • Backup/Restore
  • Office 365
  • Exchange Online
  •  Azure
    • Virtual Machines
    • Netværk
    • RemoteApp
    • Backup / Restore
  • PowerShell
  • SQL Server

Derudover vil kendskab til og erfaring med ConfigMgr samt Windows 7/10 være en fordel.

Personlige kvalifikationer

Vi lægger stor vægt på, at du formår at arbejde proaktivt og struktureret, samt har et drive for faglig videreudvikling og evner at samarbejde på tværs af teams og projekter. Derudover er det vigtigt for os, at du værdsætter og trives i et uformelt og lærende miljø, hvor vi alle sætter en ære i at dele viden og erfaringer.

En Operations Specialists daglige arbejde består i at hjælpe mange og bredt og du skal derfor kunne håndtere at skifte mellem kollegaer, kunder og opgaver flere gange i løbet af en dag. Derudover besidder du følgende personlige kvalifikationer:

  • Du stiller høje krav til dig selv og kvaliteten af dit arbejde, og er vant til, at andre gør det samme
  • Du har en faglig stolthed og er åben overfor nye udfordringer
  • Du sætter pris på at arbejde i teams, og er ikke bange for at gribe bolden og arbejde selvstændigt.
  • Du har en analytisk tilgang og evner at sætte din forretningsforståelse i spil i opgaveløsningen.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Hos ProActive får du en hverdag, hvor du er tæt på beslutningsprocesserne i en mellemstor organisation i vækst, som er præget af kompetente og nysgerrige kolleger, der arbejder for interessante, krævende og innovative kunder. Vi går op i at skabe en arbejdsplads, der er stimulerende for vores medarbejdere både på et fagligt og personligt plan.

ProActive er netop blevet kåret til Årets Cloud Infrastructure Partner ved Microsofts årlige Partner Awards. Du bliver derfor en del af Danmarks førende team indenfor området og får muligheden for at arbejde sammen med de bedste og mest kompetente kollegaer i det videre arbejde med at udnytte alle Microsofts services til at sikre et optimalt udbytte for vores kunder.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV til job@proactive.dk og anfør ”Kandidat – Operations Specialist” i emnefeltet.

Hvis du vide mere om stillingen, er du også velkommen til at kontakte Gorm Priem.