Tilbage

Junior IT Professional

Brænder du for at sætte kundens behov i centrum og bidrage til, at skabe værdi for kundens forretning? Er du interesseret i at blive den bedste til at designe og implementere Microsoft baseret infrastruktur? Så kan det være lige dig vi leder efter!

ProActive har fortsat stor tilgang af opgaver inden for udvikling af løsninger baseret på Cloud og infrastruktur, hvorfor vi ønsker at styrke vores team i København med en talentfuld juniorprofil, til at bistå vores erfarne IT Professionals i det daglige arbejde.

Om dit kommende job

Du vil komme til at indgå i vores Cloud & Infrastructure team. Der vil være mange parallelle aktiviteter kørende samtidigt, hvor du, sammen med den øvrige del af teamet, skal sikre en succesfuld levering på de igangværende projekter. I hele processen vil din vedholdenhed, teknisk kreativitet samt samarbejdsevner være essentielle for din og dermed vores succes.

Hos ProActive vil du arbejde sammen med de bedste i Danmark indenfor Cloud og infrastruktur. Sammen udfordrer vi kunderne og hinanden, og skaber derved innovative IT løsninger hos nogle af Danmarks største og mest spændende virksomheder. Vores fokus er på Microsoft teknologier, særligt SharePoint, Dynamics CRM, Azure og Office 365.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at udvikle infrastrukturkomponenter der understøtter forretningen, gennem Microsofts produktportefølje, herunder SharePoint, CRM, Active Directory, SQL Server, Azure, Exchange og Office 365.

Om dine kvalifikationer

Du har kendskab til og gerne erfaring med Microsoft infrastruktur, både cloud baseret og on-premise. Derudover ser vi gerne, at du har følgende kvalifikationer:

Faglige kvalifikationer

  • Ideelt set har du en teknisk uddannelse, fx Datamatiker eller ingeniør
  • Du har måske allerede 2-3 års erfaring inden for området
  • Basal viden inden for netværk, computerteori mm.
  • Du har overordnet kendskab til følgende produkter
    • Directory services (Active Directory)
    • Web server (IIS)
    • Database server (SQL)

Personlige kvalifikationer

Vi lægger stor vægt på, at du formår at arbejde proaktivt og struktureret, samt har et drive for faglig videreudvikling og evner at samarbejde på tværs af teams og projekter. Derudover er det vigtigt for os, at du værdsætter og trives i et uformelt og lærende miljø, hvor vi alle sætter en ære i at dele viden og erfaringer. Derudover besidder du følgende personlige kvalifikationer:

  • Du stiller høje krav til dig selv og kvaliteten af dit arbejde, og er vant til, at andre gør det samme
  • Du har en faglig stolthed og er åben overfor nye udfordringer
  • Du sætter pris på at arbejde i teams, og er ikke bange for at gribe bolden og arbejde selvstændigt.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Hos ProActive får du en hverdag, hvor du er tæt på beslutningsprocesserne i en mellemstor organisation i vækst, som er præget af kompetente og nysgerrige kolleger, der arbejder for interessante, krævende og innovative kunder. Vi går op i at skabe en arbejdsplads, der er stimulerende for vores medarbejdere både på et fagligt og personligt plan.

Vi kan tilbyde dig en plads i vores Cloud & Infrastructure team, der servicerer, udvikler og definerer infrastrukturen for både cloud og on-premise løsninger. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med resten af forretningen, både på forskellige projekter og kunder. Vi har kunderne og projekterne – men mangler dig!

Ansøgning

Send din ansøgning og CV til job@proactive.dk og anfør ”Kandidat – Junior IT Pro” i emnefeltet. Hvis du vide mere om stillingen, er du også velkommen til at kontakte Peter Skjødt.