Tilbage

CRM konsulent

Brænder du for at sætte kundens behov i centrum og skabe værdi? Er du god til at analysere komplekse forretningsmæssige problemstillinger og processer og udtænke og opstille innovative løsninger?

Har du samtidigt erfaring med Microsoft Dynamics CRM eller andre af de førende CRM platforme som Salesforce og SuperOffice er det netop dig vi leder efter.

Vi søger endnu en CRM konsulent til vores rådgivningsteam. Som konsulent skal du være bindeleddet mellem forretningen og teknologien og aktivt rådgive kunden om udnyttelsen af mulighederne.

Hos ProActive vil du arbejde sammen med landets stærkeste Microsoft konsulenter. Sammen udfordrer vi kunderne, og hinanden, og skaber innovative IT løsninger hos nogle af Danmarks største og mest spændende virksomheder.

Om dit kommende job

  • Du vil have fokus på at rådgive kunderne og skitsere mulige løsninger på aktuelle forretningsbehov og, i tæt samarbejde med dine kollegaer i CRM teamet, levere innovative og brugervenlige løsninger til både private og offentlige kunder
  • Du vil indgå i en tæt dialog med vores kunder med henblik på at afdække behov, analysere problemstillinger og foreslå mulige løsninger på forretningsmæssige behov i tæt samarbejde med vores dygtige CRM udviklere og arkitekter
  • Du får ansvaret for at facilitere workshops, udarbejde løsningsforslag og konfigurere og tilpasse kundernes løsninger
  • Du deltager aktivt i udviklingen af ProActives løsningskoncepter, metoder og Best Practices inden for Relationship Management
  • Du deltager aktivt i salget af CRM / xRM løsninger og er med til at udarbejde tilbud

Om dine faglige kvalifikationer

  • Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund f.eks. cand.merc., cand.merc.dat., cand.it eller lignende og du har en god forretningsforståelse såvel som flair for det tekniske
  • Du har erfaring som konsulent med fokus på behovsafdækning, procesanalyse, løsningsdesign, implementering og udrulning
  • Mindst 3 års erfaring med Microsoft Dynamics CRM eller andre førende CRM platforme som Salesforce og SuperOffice
  • Du er ikke systemudvikler, men du kender teknologiens muligheder og begrænsninger til bunds og du er ikke bange for selv at opsætte og konfigurere en løsning og kan forsvare dine løsningsoplæg overfor vores tekniske ansvarlige

Om dig som person

  • Du er selvstændig og initiativrig
  • Du har fokus på at levere kvalitet og at opfylde kundens forventninger inden for tid og budget
  • Du er god til at dele erfaringer og viden med dine kollegaer, og du er åben overfor at modtage ny viden i et lærende miljø
  • Du stiller høje krav til dig selv og kvaliteten i dit arbejde, og er vant til at andre gør det samme
  • Du har faglig stolthed og er åben over for nye udfordringer

Hvad kan vi tilbyde dig?

Hos ProActive får du en hverdag, hvor du er tæt på beslutningsprocesserne i en mellemstor organisation i vækst, som er præget af kompetente og nysgerrige kolleger, der arbejder for interessante, krævende og innovative kunder. Vi går op i at skabe en arbejdsplads, der er stimulerende for vores medarbejdere både på et fagligt og personligt plan, og du vil snart opdage, at det at arbejde for ProActive ikke kun er drevet af det, der står på din lønseddel.

Kan du genkende dig selv i ovenstående?

Og mener du, at du kan gøre en forskel hos ProActive, så send din ansøgning og CV til job@proactive.dk og notér "Kandidat - CRM Konsulent" i emnefeltet.

Hvis du ønsker yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Frederik Hertz.