Tilbage

Business Intelligence Konsulent

Brænder du for Business Intelligence og data warehousing? Vil du være med fra start i et nyt og dynamisk BI-team i et stort, modent og stabilt konsulenthus? Vil du have muligheden for at sætte dit præg på og forme teamet fremadrettet? Ønsker du en afvekslende hverdag med masser af udfordringer og læring? Og kunne du forestille dig dagligt at gøre en forskel for vores kunder på tværs af brancher og sektorer? Så er det dig vi leder efter.

Vi oplever stor efterspørgsel på Business Intelligence- og data warehouse løsninger, både fra eksisterende og nye kunder. Derfor har vi brug for flere dygtige og begejstrede kolleger, så vi kan indfri det store potentiale, der p.t. ligger i teamet.

Om teamet

Vi fokuserer på innovation, faglighed og kundetilfredshed, og vi ønsker via kreativitet og professionalisme i opgaveløsningen at vækste teamet og sætte ProActives BI-team på landkortet.
Teamet dækker bredt, og vores erfaring og kompetence spænder lige fra behovsanalyse og kildeintegration over ETL og data warehousing til frontend-design og implementering. Vi arbejder fokuseret med autogenerering af ETL og data warehouse-strukturer samt med arkitektur og processtandarder. Vi ønsker via nye kolleger at øge vores kompetencer på forretnings-, rapporterings- og analysesiden, så vi står endnu stærkere, når vi løser opgaver for kunden.

Om dit kommende job

Du kommer til at indgå i teamet som Business Intelligence konsulent. Du vil fra start få direkte kundekontakt og vil ofte indgå i hele projektforløbet, fra salg til implementering.
ProActive har fokus på Microsoft-teknologi, og det bør forventes, at de fleste projekter baseres helt eller delvist på Microsofts BI suite. Du vil som oftest arbejde med den nyeste teknologi, og det vil være positivt hvis du sideløbende med kundeprojekter, og i samspil med disse, afprøver og udfordrer nye teknologier og tiltag.
Du får mulighed for at arbejde med standarder og indgå aktivt i videndelings- og innovationsprocesser, samtidig med at du som konsulent bevarer friheden til at tænke ud af boksen og levere de bedst mulige løsninger hos kunderne.

Om dine faglige kompetencer

Vi forestiller os, at du kommer fra en intern stilling i en BI-afdeling eller fra en stilling som BI-konsulent, men der kan være mange indgange til stillingen.
Du bør have gennemført flere data warehouse- og BI-projekter med succes, og det er en fordel, hvis du har indsigt i områder som løn, økonomi, lagerstyring, produktion, m.m. Det er ligeledes en fordel at du har erfaring med datakilder som Axapta, Navision, SAP eller andre kilder med økonomi, løn, tidsregistrerings- eller sags- og dokumentstyringsdata. Derudover er gode danskkundskaber en forudsætning for denne stilling.

Vi forventer, at du har kendskab til og erfaring med størstedelen af følgende:

Teknologi-platforme

  • Microsoft SQL Server
  • Microsoft Integration Services
  • Microsoft Analysis Services OLAP og/eller Tabular Model

Metode

  • Data Warehousing
  • ETL
  • Data-modellering
  • Master Data Management
  • Informations-visualisering
  • Data-analyse
  • Undervisning i og formidling af tekniske emner

Frontend- og analyseværktøjer

  • Power BI
  • Datazen
  • Power Pivot
  • Reporting Services
  • Excel

Om dine personlige kompetencer

Som person er du samarbejdende, imødekommende og initiativrig. Du har fokus på at levere kvalitet og at opfylde kundens forventninger indenfor tid og budget. Du stiller høje krav til dig selv, og er ikke bange for at forvente det samme af dine omgivelser. Du har gå-på-mod og er klar på at indgå i et nyopstartet team, hvor dine meninger og input har betydning for udformningen af afdelingen.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Hos ProActive bliver du en del af en virksomhed, hvor der ikke er langt fra receptionisten til CEO’en. Vi værner om en kultur hvor der er højt til loftet, plads til forskelligheder og hvor en uformel omgangstone er i højsædet. Vi er en virksomhed med fokus på faglig og personlig udvikling, så sparring og interessefællesskaber er en naturlig del af vores hverdag – dette indgår både i udvikling af best practice og i udvikling af løsninger til vores kunder. Du vil derfor hurtigt opdage at vores værdier ikke bare er noget vi prædiker, men noget som vi rent faktisk efterlever!

Ansøgning

Kan du genkende dig selv i ovenstående?

Og mener du, at du kan gøre en forskel hos ProActive, så send en ansøgning samt CV til job@proactive.dk og anfør ”kandidat – BI Konsulent” i emnefeltet. Hvis du vil vide mere om stillingen er du også velkommen til at kontakte Peter Skjødt.