Tilbage

Architect - Unified Communications

Er du den rette til at opfylde vores mission ”Thinking Your Business” hos vores kunder? Brænder du for at stå i spidsen for innovative UC løsninger baseret på Skype for Business? Så er det lige dig vi leder efter!

ProActive er i fortsat vækst, og de teknologiske muligheder, som vores kunder står overfor, er i eksplosiv udvikling. Derfor søger vi lige nu en dygtig profil med speciale i Unified Communications baseret på Skype for Business og tilhørende Microsoft teknologier.

I rollen som Arkitekt bliver du en drivende faktor i at sætte ProActive på landkortet inden for Unified Communications baseret MS Skype for Business platformen. Du vil være ansvarlig for aktivt at rådgive vores kunder om de muligheder, som teknologien tilbyder, samt at implementere og konfigurere Lync/Skype for Business løsninger hos dem.

Hos ProActive vil du arbejde sammen med landets stærkeste Microsoft konsulenter. Sammen udfordrer vi kunderne og hinanden og skaber innovative IT løsninger hos nogle af Danmarks største og mest spændende virksomheder. Du vil indgå i tæt samarbejde med vores Cloud og Infrastructure team, hvor du sammen med Danmarks dygtigste infrastrukturkonsulenter og tekniske specialister skal sikre, at løsningen hænger sammen med kundens infrastruktur.

Om dit kommende job

Dine opgaver vil sammen med ProActive’s Account Managers og resten af Skype for Business teamet bestå i, at deltage i rådgivende kundemøder, løsningsdesign og implementering af Skype for Business hos både eksisterende og nye kunder. Du vil derfor have fokus på: 

  • Afdækning af kundens behov, ønsker og krav til Skype for Business løsningen. Enten som en helt ny platform eller en udbygning/opgradering af en eksisterende (f.eks Lync 2010/2013)
  • Teknisk implementering af Skype for Business både gennem Proof of Concept, og egentlig løsningsimplementering
  • Deltagelse i og/eller facilitere workshops omkring den organisatoriske implementering af Skype for Business
  • Aktivt drive adoption af Skype for Business hos kunderne
  • Inddrage ProActive’s øvrige Microsoft kompetencer i projekterne for at sikre bedst mulige løsninger for kunderne

Om din baggrund

Som Arkitekt i ProActive, forventer vi at du besidder følgende personlige egenskaber:

  • Du har et godt overblik og et positivt sind
  • Du er selvstændig, initiativrig og har en proaktiv tilgang til dine arbejdsopgaver
  • Du har fokus på at levere kvalitet og opfylde kundens forventninger inden for tid og budget
  • Du har faglig stolthed og er åben overfor nye udfordringer

Derudover forventer vi, at du har følgende faglige kompetencer:

  • Du har en mellemlang eller længere teknisk eller merkantil uddannelse (fx datamatiker, ingeniør eller cand.it.)
  • Du har min. 5 års erfaring fra en lignende stilling i et konsulenthus eller som intern i en større virksomhed
  • Du har en solid IT mæssig viden og erfaring i at arbejde med en eller flere af følgende: Lync 2010/2013, Skype for Business, Cloud PBX, PBX, Contact Center, IP telefoni og Unified Communications
  • Det er en fordel men ikke et krav at du har taget Microsoft eksamen 70-333 ”Deploying Enterprise Voice with Skype for Business 2015” og 70-334 ”Core Solutions of Microsoft Skype for Business 2015”

Hvad kan vi tilbyde dig?

ProActive tilbyder et stærkt fagligt netværk i en kultur, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok. Du vil få kollegaer, som teknisk og personligt brænder for at udvikle og levere moderne løsninger, baseret på den nyeste Microsoft teknologi.

Du bliver en del af et nyopstartet team som allerede har masser af spændende projekter og kunder i porteføljen. Vi kan derfor tilbyde en hverdag fyldt med udfordringer, såvel fagligt som personligt, og vi giver dig muligheden for at blive en del af et team, hvor du kan være med til at sætte dagsordenen og gøre en forskel for, at sætte ProActive på landkortet med Unified Communications og Skype for Business teknologi.

Ansøgning

Kan du se dig selv i ovenstående stilling? Så send din ansøgning samt CV med det samme til job@proactive.dk og anfør ”Kandidat – Architect UC” i emnefeltet. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du også velkommen til at kontakte Morten Saabye.