Siden 2000 har ProActive leveret løsninger til organisationer og rådgivningsvirksomheder med fokus på videndeling, sagsstyring og relationsstyring. Ambitionen er at levere integrerede Microsoft-løsninger til de vigtigste processer i vidensbaserede virksomheder.
ProActive har et team dedikeret til dette område, som dækker NGO’er, medlemsorganisationer og rådgivningsvirksomheder så som advokater, revisorer og andre konsulentvirksomheder. Teamet kombinerer erfaringer med Microsoft-teknologi i almindelighed og SharePoint og Dynamics CRM i særdeleshed med know-how om videndeling, sagsstyring, dokumenthåndetring og relationsstyring.
Unikke fordele skabes ved at binde sagsspecifik viden sammen med generelle erfaringer
Som eksempel på løsninger målrettet mod virksomhedens vidensprocesser kan nævnes medlemssystemer, dokumenthåndtering, sagsstyring, kompetencestyring, vidensbanker og selvbetjeningsløsninger. Ofte samlet i én samlet portal.
En stor udfordring for videnstunge virksomheder er ofte at opsamle den rigtige viden og stille den til rådighed i den rigtige kontekst. Når en jurist eksempelvis skal forholde sig til et sagsforløb, skal hun både have tilgang til konkret viden om sagen, dens parter og dens dokumentation. Samtidig har hun brug for at slå op i digitale lovsamlinger, orientere sig om erfaringer fra lignende sager eller relaterede juridiske emner, og måske benytte færdige skabeloner til næste trin. Hun har måske også behov for at finde og rådføre sig med kolleger med bestemt relevant ekspertise. Lignende scenarier gør sig gældende for sagsbehandlere i medlemsorganisationer, konsulenter i andre rådgivningsvirksomheder og specialister i NGO’er.
Ved hjælp af SharePoint, CRM og ProActives ekspertise er det muligt at levere løsninger, som kombinerer alle disse aspekter i én integreret løsning, og som både effektiviserer processerne, højner kvaliteten og skaber højere tilfredshed hos både medarbejdere, kunder og/eller medlemmer.
Vi kan tilbyde dig en målrettet Workshop om Viden, hvor vi ser nærmere på hvor jeres viden findes i dag og hvilke processer der er omkring den.
Derudfra kan vi komme med specifikke forslag til forbedringer, som optimerer udnyttelsen af jeres viden.
Kontakt os for at høre nærmere om vores ydelser og løsninger til organisationer og rådgivningsvirksomheder eller for at høre nærmere om mulighederne for en Workshop om Viden i din virksomhed.