Tilbage

Læg dine filer, hjemmesider og forelæsninger i OneNote

OneNote kan hjælpe dig med at skabe overblik over de mange forskellige typer filer og hjemmesider, du samler sammen om et givet emne.

Langt de fleste elever, hvad enten man går i folkeskolen, på en videregående uddannelse eller andet, har prøvet at skrive en opgave, der krævede en større eller mindre litteraturundersøgelse. Også her, har OneNote evnen til at hjælpe og danne overblik over de mange filer og hjemmesider, man ender med at samle sammen.
 
For at illustrere hvordan, vil vi i dette indlæg lege, at vi er en elev, der skal skrive en opgave om Danmarks besættelse under 2. verdenskrig.
 
Til vores opgave om besættelsen, har vi fundet en hel masse hjemmesider, Youtube videoer og filer, og vores lærer har også delt nogle undervisningsslides med os. Alle dem, vil vi have samlet et sted: OneNote.

Med OneNote er det muligt at indsætte de mest kendte filformater, direkte på en OneNote side. Man kan altså læse PowerPoints, Word filer, PDF'er og mere til, direkte fra sin OneNote.

PowerPoint

Til vores opgave om besættelsen, skal vi først og fremmest bruge den præsentation vores lærer har delt med os. Som det ses her, kan man "printe" PowerPoint præsentationen til en OneNote page, direkte fra PowerPoint.

PowerPoint til OneNote


Hjemmesider

Foruden lærerens præsentation, har vi selv været på jagt på nettet, efter gode artikler. I den forbindelse har vi fundet nogle hjemmesider, som giver os indsigt i de historiske begivenheder. Dem vil vi også gerne lægge i OneNote. Til det formål, skal vi bruge Internet Explorer (IE).

IE er, mildest talt, en udskældt browser, men en af dens styrker er en direkte integration til oneNote. Når vi åbner en hvilken som helst hjemmeside i IE, er det bare at højreklikke og vælge "Send til OneNote" og så gemmer man tekst, billeder og links fra den side man står på, til en side i OneNote.

hjemmeside til OneNote 

PDF

Vores søgning på nettet returnerede ikke bare gode hjemmesider, men også nogle PDF'er. Også disse kan vi lægge i vores notesbog til opgaven. 

PDF til OneNote

YouTube

Men hov, via vores søgning opdagede vi også nogle historiske klip og dokumentarer på Youtube, som giver et levende indblik i, hvordan livet under besættelsen har været. Heldigvis er det meget let at inkorporere videoerne i vores notesbog, de kan nemlig afspilles direkte fra siden.

YouTube til OneNote 

OneNote har nu givet os værktøjerne til at samle al vores litteratur og henvisninger et sted, så vi lettere kan få lavet vores litteraturundersøgelse eller bare blive klogere på emnet.

Næsten alt hvad du lægger i OneNote af filer og vedhæftninger er søgbart. Så bliver det ikke meget bedre.

Referencer: De viste filer, hjemmesider og videoer kommer fra: danmarkshistorien.dk, Nationalmuseet og Hovedstadens Beredskab