Tilbage

Digitalisterne samarbejder for at få tingene gjort

I de foregående indlæg har vi set på digitalisternes forventninger til digitale værktøjer på arbejdspladsen. Nu ser vi på, hvordan de udfører arbejdet.

I dette blog-indlæg i serien Digitalisterne kommer, er vi nået til den tredje forandring, som de digitale generationer tvinger os til at tage stilling til: de samarbejder for at få tingene gjort.

I de foregående indlæg har vi kigget på, hvordan digitalisternes forventninger til digitale værktøjer på arbejdspladsen er formet af de apps og services, de kender fra privat-sfæren og deres forventninger til at kunne udføre deres arbejde alle steder fra, ikke bare kontoret. Nu er turen kommet til at se på, hvordan de udfører arbejdet. Og svaret er enkelt: det gør de sammen. 

Digitalisterne samarbejder ikke som vi andre

Lad os vende tilbage til vores digitalist-eksemplar, Anja, som vi introducerede i det første indlæg i serien. Anja er arketypen på en digitalist: hun har altid kunnet skabe en forbindelse til hvem hun ønskede via LinkedIn, delt sine filer via Dropbox, postet sine billeder på Instagram og delagtiggjort verden i sine ideer på Facebook, hvor hun har fået øjeblikkelig feedback.

Nu starter Anja på en ny arbejdsplads, hvor de bruger… e-mail. Kun e-mail. Det får ingen likes på Facebook.

Hvis vi skal forsøge at gøre Anja lidt gladere, så installerer vi også en filserver, hvor hun kan gemme sine dokumenter og håbe at andre kan finde dem. Og et klassisk intranet, hvor kun redaktører kan bidrage med indhold. Der er stadig langt til de forventninger Anja og hendes digitalist-venner bringer med sig ind på arbejdspladsen. De er påvirkede af deres "altid online, altid forbundet"-opvækst i en verden de oplever som bundet sammen af digitale social netværk. De er kreative sammen med andre. De udfører arbejdet sammen med andre. De skaber ideer sammen med andre. For de har aldrig været alene. De forventer anerkendelse for deres individuelle værdi og indsats, så husk at anerkende dem på det personlige plan, selvom de skaber sammen med andre (læs i øvrigt mere om feedback og tilstedeværelse overfor digitalisterne i vores næste blogindlæg i serien).

De foretrækker "real-time" interaktioner. Samarbejde bør ske nu - hvor det sker er underordnet. For dem er virtuelt ikke ringere end ansigt-til-ansigt, det er bare noget andet. Husk på at størstedelen af de interaktioner de har med store dele af deres netværk er virtuelle, og at det for digitalisten oftest er nok. Vores traditionelle værktøjer er sjældent nok "nu", ikke nok "sociale" og slet ikke nok fokuserede på smidigt samarbejde på tværs af organisatoriske skel.

Hierarkiet står for fald

Ingen stiller velsagtens længere spørgsmål ved, at de sociale medier og moderne teknologier vi kender fra vores personlige liv, fundamentalt har ændret vores måde at kommunikere, interagere, dele, fortælle og iscenesætte os selv på. Den mest fremtrædende måde som disse teknologier har gjort dette på, er ved at nedbryde barrierer - mellem geografier, alder, køn, politiske overbevisninger, kultur, m.v. Digitalisterne er vokset op i en tid, hvor hele verden var det mest tilgængelige sted. Og det har præget deres opfattelse i sådan en grad, at de aktivt vil modarbejde siloer, hierarkier og bureaukratier.

Men i årtier har vi bygget hierarkier i vores virksomheder. Og det vil tage digitalisterne forbløffende kort tid at bryde dem ned igen. Engang var chefen en autoritær figur, men ikke længere. Anja forventer at hendes chef er til for at "sætte ting i gang", at "facilitere at tingene sker" - rydde forhindringer af vejen, støtte, yde support, sparre og sikre, at digitalisterne føler sig understøttet i deres måde at arbejde på.

Chefer på alle niveauer bliver mødt med de samme krav om at være til rådighed og tilstede i tid fremfor sted. Digitalisten er vant til adgang til hvem som helst når som helst. Og det gælder også chefen. Så de hierarkiske rapporteringsstrukturer bliver omgået eller helt nedbrudt af disse generationer. Vi kan forsøge at modarbejde det, men vi burde hellere se det som en naturlig bevægelse hen imod en mere smidig form for organisering, hvor det vi altid har snakket om kan blive en realitet: tværorganisatorisk samarbejde i sin reneste form.

Trænet i samarbejde

Digitalisterne er fra skolen trænet til at samarbejde for at løse opgaver. På vores uddannelsesinstitutioner har de individuelle eksamener måtte vige pladsen til fordel for gruppeeksamen, opgaver laves i grupper fremfor af den enkelte studerende alene, og ingen kan kræve at gå igennem sin uddannelse med solo-præstationer.

Digitalisterne kender derfor primært til samarbejdsformen, når det kommer til at løse en opgave. Sammen kan de præstere mere end de kan hver for sig. Og teknologien har forstærket dem i den tilgang hele vejen. Der findes et væld af services online til at dele dokumenter, uddelegere opgaver, kommentere på indhold, spørge andre om hjælp og give svar. Vi kender sikkert kun en brøkdel af de muligheder, der findes og der kommer flere til hele tiden.

Så ind på arbejdspladsen kommer Anja og de andre digitalt kyndige med en dybfølt trang til at samarbejde på måder vi ikke har oplevet hos tidligere generationer. Digitalisternes hjerner er ikke programmerede til siloer og hierarkiske strukturer. Men de kan skabe forbindelser mellem domæner, ideer og mennesker langt hurtigere og lettere end tidligere generationer. Og de kan navigere i kompleksitet, og er som en blæksprutte i vandet i det store hav af informationer og data, der strømmer i mod os.

Men har vi ikke altid samarbejdet? Det gør generationerne før digitalisterne vel også? Ja, naturligvis gør de det. Men det handler om måden de forskellige generationer samarbejder på. Mere specifikt handler det om, at for digitalisterne er samarbejde selve måden at arbejde på. Og nej, din traditionelle e-mail-klient er ikke tilstrækkelig til at tilfredsstille digitalistens samarbejdsbehov.

En undersøgelse fra sidste år, viste at 71% af "Millennials" (det vi kalder digitalister) gav udtryk for at de møder udfordringer ved brugen af deres virksomheders samarbejdsværktøjer. I en undersøgelse fra Forbes var det 38% der mente, at forældede samarbejdsformer var en barriere til deres virksomheders evne til innovation.

Hvis vi skal tiltrække og fastholde de digitale talenter, bliver vi nødt til at understøtte digitalisternes arbejdsstile – teknologier, der smidiggør samarbejde, løser opgaven hurtigt og i et miljø hvor deling er normen og siloer sker ved en fejl. Og tro ikke et sekund, at digitalisterne har tænkt sig at vente på at IT-afdelingen stiller disse værktøjer til rådighed. Digitalisten kender de værktøjer, der kan hjælpe dem fra deres personlige liv, og de tøver ikke mange øjeblikke med at anvende et hvilket som helst værktøj de vil, hvis de tror på, at det kan hjælpe dem med at udføre deres arbejde. Dette er nok også en af grundene til at "skygge IT" (hvor IT indkøbes og anvendes af store dele af forretningen uden IT-afdelingens viden og involvering) er et stigende fænomen).

Forandringen er uundgåelig. Men du kan være strategisk og facilitere transformationen ved at implementere værktøjer, der gør det muligt for dine teams at samarbejde frit, kommunikere direkte og dele let og åbent. Eller du kan sende digitalisten en e-mail med virksomhedens politikker og processer og håbe på det bedste. Måske læser de den endda.
 
I det næste indlæg i serien, kigger vi nærmere på digitalisternes krav og forventninger til, at du er tilstede i tid og ikke i et fysisk rum, både når de har brug for din viden, og når du anerkender dem.