Alle arrangementer
Masterclass

Få styr på din rapportering med Excel og datavisualisering

Savner du overblikket over dine rapporter og dashboards? Består de også af lange taltunge rækker, og bliver de ofte sendt rundt via e-mails? Oplever du ofte at data præsenteres uden hensyntagen til hverken målgruppe, visuelle virkemidler, sikkerhed eller god forretningsskik?

10. okt. Tilmeld dig herTak for din tilmelding!
Microsoft, Kanalvej 7, 2800 Lyngby 10. oktober kl. 09:00 - 16:00

Det anslås at Excel globalt har flere end 750 millioner brugere, og der findes ikke de værktøjer, som ikke har en funktion til at eksportere data til Excel. Årsagen til Excels enorme udbredelse skyldes formentlig, at det er nemt at bruge og kan anvendes i uendeligt mange sammenhænge. Bagsiden af medaljen er desværre, at Excel regneark ofte vokser sig langt større end programmet er gearet til, og at fortrolige data ofte ender med at blive sendt frem og tilbage i firmaer uden nogen overordnet kontrol og versionsstyring.

Excel er uden tvivl et rigtig stærkt værktøj til at lave dashboards og rapporter, og på denne masterclass vil vi vil vise dig, hvordan du på en relativ simpel måde kan omdanne dit Excel regneark til et Best-in-Class dashboard. Det gælder både, hvordan du opbygger en datamodel med PowerPivot og PowerQuery, men også hvordan du gør brug af visuelle virkemidler, så du kan præsentere flotte visuelle rapporter og dashboards, så også din målgruppe hurtigt kan danne sig et overblik og få indsigt i data.

Vores to Senior Business Consultants Jakob Kornum og Line Andersen vil gennemgå datavisualiseringsprincipper, visuelle virkemidler og avancerede funktioner i Excel baseret på teori og praksis.

Jakob og Line vil hjælpe dig med at give dine rapporter en makeover ved at følge datavisualiseringsprincipper og virkemidler kombineret med skarpe tricks, avancerede funktioner og datamodeller i Excel, og du vil lynhurtigt kunne få bedre styr på dit datagrundlag og få mere værdi ud af dine data.

Vi opfordrer dig til at medbringe en rapport eller et dashboard. Så vil vi nemlig tage konkret udgangspunkt i noget du allerede arbejder med til dagligt, og du vil i løbet af dagen løbende arbejde hands-on med at forbedre din rapport eller dashboard i henhold til de Excel best practices og datavisualiseringsprincipper, som vi gennemgår i løbet af dagen.

Du vil blive klædt grundigt på til hurtigt at kunne identificere visuelle faldgruber, gøre brug af visuelle virkemidler og følge den simple designproces i dit fortsatte arbejde med at forbedre dine dashboards og rapporter.

Du får også rig mulighed for at dele og diskutere dine egne erfaringer med os og de andre kursister.
Fokus vil være på at løfte din viden og kompetencer op på et niveau, hvor du selv kan begynde at reviewe og udvikle Excel baserede dashboards og ikke mindst optimere dine eksisterende dashboards og rapporter.

Målgruppe: Til dig som arbejder med ledelsesrapportering og dataanalyse og som til dagligt kæmper med at få indsigt i dine data og ikke mindst med at præsentere data så de giver mening og skaber værdi for andre.

Pris: 4.500 kr. inkl. forplejning. (Du får tilsendt en faktura, når kurset er afholdt)

Agenda

  • Introduktion til datavisualisering
  • Typer af dashboards og rapporter
  • Øvelse: Målgruppe og måltal
  • Gennemgang af Datavisualiseringsprincipper
  • Gennemgang af visuelle virkemidler
  • Gennmgang af designprocessen
  • Øvelse: Tegn din wireframe
  • Behandling af data i Excel
    • Gennemgang af Power Pivot
    • Gennemgang af Power Query
    • Brug af tabeller
    • Do’s and dont’s
  •  Opbygning af dashboard i Excel
    • Statusindikatorer
    • Betinget formatering
    • Bullet Graph
    • Tabel eller Power Pivot?
  • Opbygning af rapporter i Excel
    • Visualiserer dine data
    • Typer af grafer og slicere
  • Embed dit dashboard i SharePoint