Nye kræfter i ProActives bestyrelse
ProActive har i forbindelse med den ordinære generalforsamling for 2008 valgt Annabeth Aagaard og Niels Søbjerg Nielsen ind i bestyrelsen.
Annabeth Aagaard er adm. direktør og indehaver af konsulentvirksomheden Den Vidende Virksomhed, som rådgiver nogle af Danmarks største virksomheder indenfor strategi, ledelse, organisationsudvikling, innovation og netværk. Hun er forfatter og medforfatter på adskillige bøger om ledelse, PhD i innovation og cand.merc. fra Handelshøjskolen i Århus samt en anerkendt foredragsholder og artikelskribent indenfor ledelse.
Niels Søbjerg Nielsen driver konsulentvirksomhed i regi af Søbjerg Management og er tidligere koncerndirektør i PFA Pension med ansvar for bl.a. koncernudvikling og it. Niels har tidligere været administrerende direktør for Deloitte Consulting og før det bestridt lederposter hos Novo Nordisk og IBM. Niels er cand. merc. fra Copenhagen Business School.
Med disse profiler i bestyrelsen står ProActive godt rustet til de spændende udfordringer selskabet står overfor. ProActive har i de seneste år opnået en førerposition på markedet for Microsoft baserede portal-, vidensdelings- og procesløsninger, og har netop aflagt årsrapport for 2008, hvor selskabet har forsat den positive udvikling med to-cifrede væksrater i omsætning og indtjening.
Bestyrelsens formand Preben Damgaard udtaler:
’Med Annabeth og Niels i bestyrelsen, får vi adgang til erfaringsbaseret sparring som kan understøtte de muligheder, ProActive står overfor. Vi oplever, at vi har samme værdisæt som Niels og Annabeth. Vi er sikre på, at vi med disse kapaciteter kan understøtte vores mission ”Thinking Your Business” og glæder os til samarbejdet’
Ved samme lejlighed er Mogens Elsberg og Orla Topholt udtrådt af bestyrelsen. Selskabet takker dem begge for deres store bidrag gennem årene.
Læs mere om ProActives ledelse og bestyrelse her.