Nyheder
Tip Print Share

LOCKON.DK - Alarm via nettet

LOCKON lanceres i dag i Danmark. Målet er at blive danskernes foretrukne leverandør af privatalarmer for herigennem at øge trygheden og sikkerheden for alle.

”ProActive har ageret professionelt og overbevisende fra udbudsrunde til leverancen af projektet. Tidsplanen holdt, trods et komplekst setup. Og den af ProActive anbefalede systemarkitektur, er fremtidssikker og vil understøtte videreudviklingen af den forretning, vi sætter i søen i dag”, siger Torben Kring, Grundlægger og Salg- og markedsdirektør, LOCKON A/S.

LOCKON til ekstra tryghed
Tænk alarm på en helt ny måde. Med LOCKON får du styr på sikkerheden døgnet rundt via nettet – uanset hvor i verden, du befinder dig. Følg med i, hvordan det står til med huset og få besked med det samme, hvis noget er galt, når huset er alene hjemme.

 

Opgør med vanetænkning
ProActive blev valgt som hovedleverandør til at bringe markedets mest innovative alarmløsning via nettet i mål til en stram deadline. Med udgangspunkt i et banebrydende og gennemarbejdet koncept, skulle der gøres op med traditionel vanetænkning inden for alarmbranchen og tænkes 100% online og alarm service på en ny og nemmere måde.

ProActive har via en agil projekttilgang haft det overordnende ansvar for at levere den nye online alarm portal, helt fra definition af end-to-end forretningsprocesser, design, implementering, og integration til endelig lancering af portalen.

 

Nytænkende alarmløsning
LOCKON.DK består dels af en e-shopløsning, en alarm platform samt et bagvedliggende Enterprise Service Bus integration af flere systemer og services, bygget på en service orienteret arkitektur (SOA).  Alt sammen pakketeret i et brugervenligt self-service miljø, som kunden logger på og styrer sin egen personaliserede alarmløsning.

 

LOCKON.DK giver ved første introduktion, indblik i den nye alarmservice samt mulighed for individuel sammensætning og bestilling af alarmpakke. Alarmpakken tilpasses med alt fra videoovervågning til ekstra tryghed i form af f.eks. røg- og vandsensorer. Herefter leveres pakken direkte hjem via Post Danmark og takket være gør-det-selv-konceptet, sættes udstyret nemt og hurtigt op. Fra portalen kan kunden nu via nettet og mobilen 24 timer i døgnet online overvåge huset  - uanset hvor i verden kunden befinder sig. Og med udvidet nabohjælp, kan  kollegaer, venner, familie og naboer kobles på som udvidet backup, når huset er alene hjemme.

 

”Kombinationen af tryghed og sikkerhed for den enkelte og dennes familie med en intelligent, funktionel og brugervenlig alarm portal via nettet gør LOCKON unik på markedet. At vi samtidig giver danskerne et redskab til at udbygge et godt naboskab, finder vi meget sympatisk”, siger Torben Kring.

 

Når systemintegration  går op i en højere enhed
Løsningen er baseret Sitecore CMS til frontend,  Microsoft Commerce Server til e-handel,  samt Microsoft BizTalk Server som Enterprise Service Bus i forhold til alarm platformen og øvrige systemer og partnere. Fakturering håndteres via Microsoft Dynamics NAV og kunder styres via Microsoft Dynamics CRM 4.0. Løsningen er leveret med ProActive som hovedleverandør samt en række underleverandører som Par No1 til design, koncept og mediekampagne, Logos Consult til Dynamics NAV økonomisystem, samt DIR til hosting og drift.

 

ProActive er stolte af i samarbejde med LOCKON og øvrige partnere, at lancere denne nytænkende alarmløsning for hele familien Danmark, som vil blive introduceret via en landsdækkende mediekampagne.

 

Se løsningen på www.lockon.dk

 

For spørgsmål omkring løsningen, kontakt venligst Kim Gregersen, ProActive på tlf. 8232 3232

 

Om LOCKON
LOCKON er hele Danmarks nye alarm selskab, der sælger abonnerede privatalarmer over internet. LOCKON adskiller sig på markedet ved at bruge den nyeste teknik til at levere intelligente alarmcentraler på nettet. Til en pris, der gør det muligt at skabe sikkerhed og tryghed i hjemmet. Bag LOCKON står bl.a. NRGi, et af Danmarks største elselskaber, som en kapitalstærk partner, der sætter kundernes interesse og sikkerhed højt.