Nyheder
Tip Print Share

DONG Energy fuldbyrdigt på MOSS 2007

ProActive slukker endegyldigt for DONG Energys MCMS 2002 platform.

Det sker efter enden på en lang konverteringsproces af samtlige af DONG Energys sites fra den gamle CMS platform Microsoft Content Management Server 2002 (MCMS) til den nye på Microsoft Office SharePoint Server 2007 (MOSS).

 

Enden på en lang rejse
I efteråret 2006 satte ProActive strøm til fusionen mellem DONG, Elsam, ENERGI E2, Nesa, Københavns Energi og Frederiksberg Forsyning ved at lancere de første versioner af www.dongenergy.dk  og www.dongenergy.com  på MCMS, så Morten Olsen og landsholdet kunne sparke de nye sites fast i danskernes bevidsthed.

 

Siden har ProActives projektteam ikke stået stille, men har leveret en lind strøm af nye sites til understøttelse af bl.a. distribution, offshore vindmølleparker og aktiviteter i Norge, Tyskland, England, Holland, Sverige og meget mere.

 

I sommeren 2008 blev www.dongenergy.dk som det første site konverteret til MOSS. Siden er de ca. 20 øvrige MCMS sites konverteret til MOSS et efter et, og tirsdag den 2. juni kom turen så til det sidste MCMS site www.dongenergy.com.

 

Efter et godt samarbejde mellem Dong Energy og ProActives team lykkedes det at komme i mål, hvilket betyder, at DONG Energy nu omsider kan slukke for deres MCMS installation.

 

For nærmere information omkring løsningen og ProActives kompetencer kontakt venligst Mikkel Aude på telefon 82 32 32 32 eller email info@proactive.dk