Nyheder
Tip Print Share

Berlingske Media får nyt intranet

Berlingske Media er netop gået live med et helt nyt koncernfælles intranet, som led i en strategi om at skabe en fælles identitet for hele koncernen og skabe bedre muligheder for samarbejde og videndeling på tværs af de mere en 200 forskellige medier.

 

Nyt navn – ny fælles identitet
Danmarks største og ældste dagbladskoncern Det Berlingske Officin skiftede i 2008 navn til Berlingske Media, som led i et omfattende forandringsprojekt, hvor mere end 200 medier skulle samles under samme navn.  Udfordringen er nu at få koncernen bundet sammen af et koncernfælles intranet, som kan understøtte forretningsprocesser på tværs og kan være med til at skabe en fælles identitet.

 

ProActive blev stillet udfordringen at få etableret platformen for intranettet med et nyt design og nye funktionaliteter, der kan understøtte ønsket om et samlet Berlingske Media.

 

 

Central indgang til viden
En fælles central platform for kommunikation og videndeling mellem samtlige medier samt mulighed for at udnytte viden bedre bl.a. gennem større grad af personalisering og segmentering af indhold og funktioner. Et nyt og moderne intranet i nyt design, der skal fungere som en central indgang til de vitale funktioner. Den ambitiøse løsning skal sikre effektiv adgang til viden og samarbejde for alle i Berlingske Media.

 

IT-direktør Torben Lundberg udtaler:

 

”ProActive har på kort tid sat sig ind i Berlingske Medias organisation og forretningsmæssige udfordringer, og ProActive er nu i fuld gang med at omsætte vores behov til brugbare løsninger.”

 

Om Berlingske Media
Berlingske Media er en af landets største medieudgivere og leverandør af både trykte og digitale udgivelser. Blandt de mest kendte trykte medier er: Berlingske Tidende, B.T., Urban, Erhvervsbladet, Weekendavisen, Berlingske Nyhedsmagasin og Århus Stiftstidende.

 

Koncernen har i alt 2.850 medarbejdere med forskellige faglige kompetancer. F.eks. journalister, grafikere, sælgere, trykkeriarbejdere, fotografer, IT-udviklere, administrative ansatte m.v.

 

Berlingske Medias historie går helt tilbage til 1749, og virksomheden ejes i dag af britiske Mecom Group plc.

 

Hvis du ønsker nærmere info om løsningen kontakt Mikkel Aude, Direktør, telefon 8232 3232.