B&O vil reducere udgiften til mail og kalender med 50 procent ved at satse på Office 365 og får således afgang til en komplet suite af de nyeste produktivetetsværktøjer fra Microsoft.
Som så mange andre brands har B&O også været nødt til at have ekstra fokus på omkostningsniveauet under den økonomiske recession. Derfor har B&O bl.a. set på, hvordan man kunne reducere IT omkostningerne både i forhold til indkøb af software, drift af servere og vedligeholdelse.
Større fleksibilitet med Office 365
"For tiden er vi ikke så mange i huset, som vi har været. Det ville jo være rart, om det også afspejlede sig i it-afdelingens omkostningsniveau, men sådan hænger virkeligheden beklageligvis ikke sammen. Serverrummet skal jo stadig køles og mailserveren opdateres, selv om der er færre brugere på systemet", siger it-direktør Peter Munk Larsen, Bang & Olufsen.
Den traditionelle driftsmodel gør det kostbart at skrue op for blusset, når virksomheden løbende skal forsyne flere nye brugere med mail og andre samarbejdsløsninger.
”Vi har kort sagt brug for mere fleksibilitet og et mere lineært forhold mellem omkostningsniveauog aktuelt forbrugsmønster”, siger Peter Munk Larsen.
På den baggrund besluttede B&O at satse på Microsoft Office 365 og gøre brug af praktisk taget hele paletten af kommunikations- og samarbejdsløsninger i den cloud-baserede produktivitetssuite.
Billigere og bedre
Med skiftet til Office 365 kan B&O f.eks. nedlægge sine egne mail- og kalenderinstallationer samt en række tilknyttede services. Ved samme lejlighed får B&O adgang til kommunikationsværktøjerne i Microsoft Lync. Hermed kan man lettere knytte samarbejdspartnere og leverandører til sig ved sikker chat, online møder, information om tilstedeværelse osv.
”Pointen er med andre ord ikke kun, at det bliver markant billigere at drive f.eks. mail og SharePoint. Men også at vi får adgang til både værktøjer som Exchange, Lync, SharePoint, Office og fremtidige opdateringer af alle produkter i suiten uden at det koster os ekstra. Samtidig adskiller vores krav til disse løsninger sig ikke betydeligt fra andre større virksomheders. Derfor giver det god mening at satse på en standardiseret Office 365 platform frem for på egen drift", siger Peter Munk Larsen.
”Med Office 365 slipper vi for løbende selv at patche eller opgradere til nye versioner at samarbejdsværktøjerne, hvilket jo i sig selv ofte indebærer kostbare, selvstændige projektforløb. Endelig slipper vi helt for at bekoste en løbende opgradering af hardwaren i serverparken. Alle disse faktorer gør it-budgettet mere forudsigeligt”, tilføjer han.
"Microsoft er vant til at håndtere virksomheder af vores størrelse og har indrettet Office 365 herefter. Derfor er jeg slet ikke i tvivl om, at vi er i gode hænder", vurderer Peter Munk Larsen.