• Forside
  • Extranet
  • Kontakt
  • In English
Vækst
User Experience

Brugeroplevelse, der skaber værdi for din virksomhed

User Experience (UX) handler ikke blot om at skabe værdi for brugerne, men ligeledes om at skabe merværdi for din virksomhed. Brugercentreret it-løsninger gavner i forretningsmæssig henseende, så det ikke blot kan mærkes på bundlinjen men også i medarbejdertilfredshed internt i organisationen.

 

Med fokus på brugeroplevelsen sikres tilfredse brugere, optimal udnyttelse af jeres it-løsning samt Return On Investment. Nogle af de værktøjer og metoder, vi bruger til at skabe merværdi for din forretning, er eksempelvis:

 

  • Personas
  • Use Cases
  • Kortsortering
  • Fokusgrupper
  • Usability-tests

 
Se det som en kvalitetssikring
Hos ProActive følger vi op med brugerundersøgelser undervejs i hele udviklingsprocessen. Det sikrer, at vi hele tiden har fingeren på pulsen i forhold til at afstemme it-løsningen med brugerne, således tester og afprøver vi løbende ideer og features.

 
Personas
Personas kan med andre ord kaldes en målgruppeanalyse delt op i arkebrugertyper, som bruges aktivt under hele udviklingsforløbet. Personas bruges som et værktøj til at definere, hvilke behov der er hos brugerne og som korresponderer med virksomhedens virke. Det vigtigste for en persona er at skabe empati og forståelse for dennes behov, således at it-løsningen bliver så målrettet som muligt og tilgodeser målgruppens behov og præmisser.

 
Use Cases / Brugerscenarier
En Use Case beskriver den interaktion eller det scenarie, som der er imellem brugerne og systemet eller imellem systemet og et andet system, når en given opgave skal løses. En typisk Use Case indeholder ikke tekniske termer men er skrevet i et sprog, som giver mening for systemets slutbrugere. Brugen af Use Cases skaber god mulighed for diskussion af systemets muligheder og processer imellem jeres og leverandøren, men også imellem de enkelte forretningsområder i kundens organisation. Derfor giver brugen af Use Cases bedre mulighed for, at vi bedre ”forstår” hinanden, og at løsningen i sidste ende modsvarer jeres behov og ønsker.

 
Kortsortering
Kortsortering er en effektiv metode til at kategorisere din informationsarkitektur. Kortsortering tager udgangspunkt i den enkelte brugers begrebsverden og berører derfor områder omkring terminologi, kategoristruktur og navigation. En kortsortering har til formål at finde frem til dine brugeres måde at kategorisere og navngive indholdet på dit intranet, website eller extranet, hvilket er forudsætningen for at skabe en logisk og intuitiv navigation for brugerne.

 
Fokusgrupper
Formålet med fokusgrupper er at give en mere dybtgående forståelse at brugerenes behov og præmisser i forhold til den konkrete it-løsning. Fokusgrupper er et vigtigt led i strategiske overvejelser, hvor der ønskes et klart billede af brugernes adfærd og synspunkter. Vi hjælper jer med at undersøge målgruppens behov og med at forankre dem i jeres online forretning.

 
Usability-tests
God brugervenlighed harmonerer med brugernes forventninger og tilfredsstiller brugerne i forhold til deres behov og præmisser. For at sikre at et website, intranet eller extranet er brugervenligt gennemfører vi gerne usability-test for at sikre, at jeres it-løsning tilfredsstiller brugerne og er indbegrebet af en god brugeroplevelse.