IT-Pro til SharePoint
Du er, eller vil være, blandt de dygtigste indenfor Microsoft Sharepoint. Du er selvstændig, udadvendt og kan varetage en dagligdag der veksler mellem forskellige kundeprojekter.
ProActive er en førende leverandør af konsulent- og teknologiydelser på kundespecifikke løsninger indenfor standardiserede softwareplatforme. ProActive arbejder blandt andet med følgende teknologier:
- Microsoft Sharepoint
- Microsoft CRM
- Microsoft Online Services (BPOS)
- Windows Server og Hyper-V virtualisering
- Nintex
Om dit kommende job
Du vil deltage i projekter relateret til udvikling og implementering af kundeløsninger på Microsoft teknologier, med naturligt fokus på Microsoft SharePoint 2010. Du vil også bidrage til udarbejdelse af tilbud, kravspecifikationer og systembeskrivelser.
Derudover vil du være medansvarlig for at implementere, udvikle og drive ProActives mere end 250 Hyper-V images på vores udviklings netværk.
Om dine kvalifikationer
- Du har minimum 3-5 års erfaring med installation og drift af Microsoft Server produkter og gerne med kendskab til udviklingsarbejdet på Microsoft teknologier. Hvis du allerede har erfaring med SharePoint er det en fordel.
- Du er udadvendt og har en initiativrig personlighed der gør dig i stand til, at opnå resultater individuelt eller i samarbejde med andre.
- Du er god til at kommunikere tekniske problemstillinger og løsninger såvel skriftligt som mundtligt på dansk og engelsk, og formår at arbejde med flere problemstillinger på samme tid.
- Du har stærke analytiske evner og har en struktureret tankegang. Du er god til at dele erfaringer og viden med dine omgivelser, og du er åben overfor selv også at få ny viden i et lærende miljø.
- Du anser nye opgaver og manglende viden som en personlig udfordring.
- Du har en faglig stolthed og nyder at udfordre dig selv og andre sideløbende med fuld fokus på at levere, hvad kunden forventer inden for tid og budget.
Hos ProActive udvikler du dig
Du bliver en del af Service, Support & Infrastructure teamet, hvor du i tæt sammenspil med dine kollegaer skal sikre, at den it-service vi leverer til kunden altid er på forkant og af højeste kvalitet. Du vil analysere kundernes it-drift, afdække problemer og sikre, at forbedringer og ændringer bliver implementeret i bedste kvalitet.
I ProActive tager vi ansvar for vores kunders it og tænker deres forretning. Det daglige arbejde er præget af vores værdier: Innovation - Kvalitet - Engagement og Ansvarlighed. Vores projektmetode tager udgangspunkt i en agil udviklingsmetodik, med stort fokus på kommunikation og samarbejde. Vi ligger stor vægt på kvaliteten i vores leverancer og på at leverancerne giver den forventede forretningsmæssige værdi hos kunden.
ProActive er kendetegnet ved højt arbejdstempo, og du skal kunne holde mange bolde i luften samtidigt. En hverdag, hvor der er ”højt til loftet”, og hvor du er tæt på beslutningsprocesserne. Arbejdet vil blive udført fra vores kontor på Frederiksberg eller fra kunden adresse.
Kan du genkende dig selv i ovenstående?
Og mener du, at du kan gøre en forskel hos ProActive, så send din ansøgning bestående af dit CV og en kort redegørelse for, hvorfor du er den rette til stillingen.
Hvis du ønsker yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte IT & Service Manager Tore Seier Hansen på telefon 82 32 33 43 eller e-mail: servicemgmt@proactive.dk.
Ansøgningsfrist
Snarest. Der vil ske en løbende vurdering af de indkommende ansøgninger.